Vi sænker varmeprisen for 2023
20. september 2023
På grund af bedre priser end forventet på solgt vindmøllestrøm, har bestyrelsen for Hvide Sande Fjernvarme valgt allerede nu at meddele en væsentlig reduktion i varmeprisen for 2023. Prognosen for resten af året betyder at vi vælger at reducere prisen med 25%. Dette bevirker at forbrugere der var tilsluttet fjernvarmen per 1. januar 2023, ikke skal betale årets sidste rater: den 1. november 2023.
Således vil varmeprisen på et standardhus (130 m2 og et forbrug på 18,1 MWh varme) falde fra kr. 5.241 til kr. 3.930 inkl. moms.
Selvom prisen sænkes for 2023, er forventningen dog at varmeprisen i 2024 igen vil stige til et mere normalt niveau.